KONTAKT OS
43 32 85 06
{{count}}
Din ordre er først bindende, når vi har bekræftet den

Hvad er en god maling?

Når du skal male, er det vigtigt at vælge en maling af høj kvalitet. Du kan kende en god vægmaling på:

  • dækkeevnen
  • slidstyrken
  • miljømærkningen

Malingens dækkeevne

Dækkeevnen er afgørende for, hvor mange gange du skal male en væg over for at opnå en pæn og ensartet overflade. Med en god dækkeevne kan du normalt nøjes med at male væggen over to gange. Vælger du derimod en maling af ringere kvalitet, vil du risikere at skulle male væggen over ad flere omgange for at få et dækkende resultat. Du skal dermed bruge en større mængde maling og mere tid på at male, hvis du vælger en maling med en lav dækkeevne.


Vælg en maling med høj dækkeevne?
Dækkeevnen hænger nøje sammen med indholdet af pigment. Du kan ikke umiddelbart se på en etiket, om en maling har et højt indhold af pigment og dermed en god dækkeevne. Men hvis malingen er mærket med Svanemærket eller EU-Blomsten, betyder det, at malingen også overholder skrappe krav til kvalitet og dækkeevne. Vi anbefaler derfor, at du altid går efter en vægmaling, som er miljømærket.


Hos Røverkøb sælger vi udelukkende miljømærkede vægmalinger i vores farvehandel, så du sikres et dækkende resultat. Dertil har vores Silver Vægmaling 10 fra serien Silver Quality Living opnået bedste dækkeevne i test.


Pletter, skjolder og mørke farver

Der kan være pletter og skjolder på væggen, som selv en testvinder ikke vil kunne dække med to lag. Det kan f.eks. være pletter af nikotin, sod, olie, farveblyanter eller vandskjolder. Her anbefaler vi først at male over med en spærrende væg- og loftmaling. Er der tale om et et mindre område med skjolder og pletter, kan du nøjes med at bruge en spraymaling grunder på det pågældende områder.

Dertil vil det også altid være nemmere at male over en lys farve frem for en mørk farve.  

Malingens slidstyrke

En god maling er også kendetegnet ved, at den er slidstærk, når den er fuldt hærdet. Malingen skal for eksempel kunne klare at blive tørret over med en våd klud, uden at den smitter af eller ændrer sin glans. Særligt i rum med meget aktivitet og trafik (såsom entré, gang, køkken og bad), er det vigtigt at vælge en maling, der er vaskbar og har en høj slidstyrke.


Som udgangspunkt har en vægmaling med en højere glans en højere slidstyrke. Af denne grund anbefaler vi glans 20 eller over til bad og køkken, hvor væggene hyppigere udsættes for vanddampe og rengøring. Derimod er maling med en lavere glans oftest at foretrække til gang, stue og værelser, da den giver et flot mat look. Dog risikerer du ved en mat maling, at der kommer blanke pletter på væggen, når du vasker den af. Heldigvis er der udviklet malinger i glans 5 og 10, hvor du både får høj slidstyrke og et mat look.


Vælg en maling med høj slidstyrke
Ligesom ved dækkeevnen er Svanemærket eller EU-Blomsten et godt pejlemærke for, om malingen har en høj slidstyrke. Vores vægmalinger er derfor alle miljømærkede, så du sikres et holdbart resultat – også når du vælger en maling med lav glans.


> Se alle vores miljømærkede vægmalinger her

Cookies

Vi anvender cookies på hjemmesiden for at gøre din oplevelse med web-shoppen bedre. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Læs mere om cookies